FORSIDE GL

HVAD ER CIDER?


Cider er verdens hurtigst voksende drikkevare, og det er det en grund til. Det kan nemlig bruges både som apperitif, til mad, i cocktails eller blot nydes kold og perlende i sommersolen.


Ordet cider bliver desværre brugt om mange forskellige ting. Men for os er cider ganske simpelt drikkevarer der er lavet af 100% gæret æblemost - fuldstændigt ligesom vin er lavet af 100% gæret vindruemost.

VERDENS BEDSTE CIDER


Danmark er et æbleland, og er heldigvis også ved at blive et land med masser af god cider. Det ønsker vi at støtte op om med Danmarks første dedikerede ciderbar og -butik. Vi mener nemlig, at intet passer bedre til dansk mad og de danske smagsløg end cider.


Vi importerer og sælger de bedste friske, dybe, gyldne, klare og liflige cidere fra de "gamle" ciderlande Frankrig, Spanien, England og fra mange nye lande.

NORDENS STØRSTE CIDERBAR & -BUTIK


Vi er stolte af at kunne sige at vores ciderbar og -butik er en af verdens mest specialiserede. Med over 150 forskellige cidere er der noget for enhver smag. Vi tror på at cider skal være tilgængeligt og sætter derfor en ære i at kunne guide vores gæster og i at holde priserne lave.


Vi har også et hyggeligt lokale med plads til ca. 15-20 personer som vi bruger til smagninger og andre arrangementer, men du kan også leje det til en hyggelig aften og tage din egen mad med hvis du har lyst. Kom ind og aftal nærmere.


I baren har vi også rødvin, hvidvin og rosé fra en formidable vinbonde i Vinsobres i Rhône, som vi selv er kommet hos i mange år. Og så har vi nogle forskellige god øl på flaske og fad. Bliver du sulten har vi nogle få, men gode, snacks.

CIDER OG MAD


For mange år siden var cidre (som det hedder i Frankrig) en almindelig ledsager til maden på Paris' mange restauranter. Nu er cideren på vej tilbage til verdens bedste restauranter, og få steder passer den bedre til maden end i Danmark.


Ciderens frugt, syre og sødme er som skabt til retter med svinekød, det er en fabelagtig ledsager til fisk og skaldyr, og så er det svært at slå som apperitif på en varm forårsdag

Istedgade 44, 1650 Kbh V



Åbningstider:

Tirsdag: 14.00 - 23.00

Onsdag: 14.00 - 23.00

Torsdag: 14.00 - 23.00

Fredag: 14.00 - 24.00

Lørdag: 12.00 - 24.00


Du kan købe cider direkte i vores webshop.

Kontakt os for private smagearrangementer.

Holm Cider er en familievirksomhed etableret af far Hans, brødrene Simon og Rasmus og søsteren Emilie.


Enhver familie har sin egen historie, og vores er på forunderlig vis kommet til at handle om mad, drikke og æbler. Historien startede for alvor da bedstefar Holger i 1929 tog til Canada og producerede illegal whiskey til det forbudsramte USA. 10 år senere rejste han hjem igen og åbnede den frugt- og grøntbutik, som Hans voksede op i. Mange år senere skiftede Hans æblerne ud med druer og startede et rejsebureau med mad- og vinrejser til Frankrig.

 

Interessen for den gode mad og drikke er gået i arv. Både Simon, Rasmus og Emilie er alle passionerede amatørkokke, går op i vin, cider og andre drikkevarer og sætter kvalitet højt. Sammen har de rejst England, Spanien og Frankrig tyndt i jagten på de allerbedste cidere til ciderbaren og -butikken.